27. april 2024

Vordingborg: En 19-årig mand er blevet varetægtsfængslet efter han lørdag eftermiddag gik amok med en kniv i Vordingborg.

Mindst tre bilister fik lørdag eftermiddag noget af en forskrækkelse, da en 19-årig mand fra Vordingborg bevæbnet med en mere end 20 cm lang kniv forsøgte at stoppe dem på Kuskevej i Vordingborg. Manden hakkede sin kokkekniv i motorhjelmen på de uheldige bilisters køretøjer.

De politiet nåede frem, måtte den 19-årige pacificeres med peberspray, før han lod sig overmande. Heldigvis kom ingen noget til.

Forud for denne episode havde den 19-årige fredag eftermiddag forsøgt at stjæle en bil på Statoil-tanken på Næstvedvej i byen, men blev fanget og anholdt af politiet, og efter afhøring blev han løsladt igen.

Det blev ved et grundlovsforhør søndag i Næstved afgjort, at den unge fyr skal varetægtsfængsles de næste fire uger. I mellemtiden vil hans sag blive undersøgt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.