Politiet indfører visitationszone i Greve

Greve: Politiet har i dag indført visitationsområde i Greve Nord.

Baggrunden er konstaterede spændinger mellem forskellige grupperinger af unge, med tilhørsforhold til Askerød og Gersagerparken. Dertil kommer, at grupperingerne søger opbakning fra ligesindede i København og Ishøj, hvor der for kort siden var en skudepisode.

De seneste hændelser og de oplysninger der er fremkommet i forbindelse hermed, tyder på, at de er i besiddelse af våben, og har til hensigt at bruge disse våben i yderligere interne opgør i visitationsområdet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Visitationszonen gælder fra i dag kl. 18.00 til mandag d. 8. marts kl. 18.00.

Aktionen er en kontrolaktion, hvor formålet er at kontrollere om nogen i visitationsområdet besidder eller bærer våben. Dette med henblik på at forebygge at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

Visitationszonen er afrænset af Godsvej, Hundigevej og jernbanen.

One thought on “Politiet indfører visitationszone i Greve

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.