20-årig fængslet for røveri mod MusikTeatret

Albertslund: En 20-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for røveri mod MusikTeatret i Albertslund.

Røveriet blev begået torsdag eftermiddag, hvor en maskeret mand truede personalet i foyeren med et jernrør, mens han tog penge fra kassen. Kort efter forlod han stedet til fods i nordlig retning.

Allerede samme aften ca. kl. 22.20 kunne politiet på baggrund af intens efterforskning anholde den 20-årige formodede gerningsmand i en lejlighed på Vognporten i Albertslund.

Den 20-årige blev fredag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 3. december.

Manden er i forvejen kendt af politiet. Han har flere verserende sager blandt andet for overtrædelse af våbenloven og tyveri, oplyser Københavns Vestegns Politi.
*

Læs også: Røveri mod MusikTeatret i Albertslund

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.