Der var ‘bid’ da en politipatrulje i nat kørte rundt i området omkring Vordingborg.
Brovejen bemærkede politifolkene en Seat, som var stjålet kort forinden fra Nørre Alslev. Bilen blev standset, og føreren – en 19-årig mand fra Næstved – blev sigtet for tyveri af bilen.
Det viste sig, at den 19-årige ikke havde noget kørekort, og at han i øvrigt var påvirket af cannabis og kokain, så han blev også sigtet for kørsel i påvirket tilstand og kørsel uden førerret.