22. november 2024

Det gik helt galt, da en ca. 50 m høj silo på Vordingborg havn skulle fjernes ved sprænging den 6. april i år.

Et eller andet gik ikke som planlagt, for siloen væltede den forkerte vej og ramte Vordingborg Bibliotek med omfattende skader til følge.

Ingen personer kom til skade, da omkringliggende bygninger var evakueret af sikkerhedsmæssige årsager inden sprængningen.

Sydsjællands Politi har efterfølgende efterforsket sagen og for at kunne vurdere, om sprængningen var tilrettelagt forsvarligt, indhentede politiet en uafhængig vurdering fra Lauritzen Advising af den sprængningsplan, der lå til grund for sprængningen.

Lauritzen Advising vurderer, at planlægning og gennemførelse af sprængningen af siloen er sket i overensstemmelse med normal praksis og Dansk Sprængteknisk Forenings anvisninger.

På den baggrund har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi valgt at indstille efterforskningen i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.