En kvinde blev natten til mandag vækket af nogle lyde ved et af vinduerne i sit hus på Toftevvej i Slagelse. Da hun kiggede nærmere efter så hun en mand, der tilsyneladende var ved at bryde ind.
Kvinden råbte indbrudstyven an, og det fik ham til at stikke af fra stedet.
Politiet blev tilkaldt, og et godt signalementet af manden blev sendt rundt til de patruljevogne, der kørte rundt i området. Efter en lille times søgen lykkedes det på baggrund af kvindens signalement af gerningsmanden, at anholdte en 36-årig mand fra Dianalund. Manden blev sigtet for forsøg på indbrud.
Mandag blev den 36-årige fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev idømt 3 måneders ubetinget fængsel – en såkaldt straksdom