Der skulle en gadelampe til før en 76-årig kvinde stoppede sin spritkørsel fredag aften.
Klokken 19.20 fik politiet en anmeldelse om, at en kvinde havde påkørt en gadelampe på Ellemosevej i Præstø.
Politiet kørte til stedet og mødte en lokal 76-årig kvinde, som havde indtaget så meget alkohol, at alkometertesten slog ud til mere end det tilladte. Kvinde blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.