En 54-årig mand blev i går aftes anholdt og sigtet for vold efter en episode i Slagelse.
En 48-årig mand sad og spiste sin mad på en udendørs cafe i Slagelse, da den 54-årig mand cyklede forbi og viftede med sin langefinger mod den 48-årige.
Lidt senere på aftenen traf den 48-årige den 54-årige på Stenstuegade i Slagelse og ville gerne have en forklaring på det med fingeren. Det fik han ikke – til gengæld fik han en del knytnæveslag i ansigtet.
Politiet blev tilkaldt og den 54-årige blev anholdt og sigtet for vold.