Politi og brandvæsen blev kort efter klokken to natten til søndag kaldt ud til en brand i en bil, som holdt parkeret på Ærøvej i Slagelse.
Bilen nåede at udbrænde helt, og en anden bil, der var parkeret ved siden af, fik brandskader.
Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er man af den opfattelse, at branden formentlig er påsat.