En 19-årig kvinde måtte indlægges på sygehuset efter hun mandag eftermiddag var blevet overfaldet af sin kæreste.
Politiet fik ved 14-tiden mandag eftermiddag en anmeldelse om, at en 19-årig kvinde var blevet overfaldet af sin 22-årige kæreste på en adresse i Slagelse.
Den 19-årige kvinde måtte indlægges til observation på Slagelse sygehus, hvor hun blev tjekket for sine skader.
Politiet fandt klokken 17.35 frem til den 22-årige mand, som blev anholdt og sigtet for vold.