Mandag formiddag er der udbrudt brand hos olievirksomheden Avista Oil på havnen i Kalundborg.
Branden udvikler en kraftig røg.
Det lokale brandvæsen er blevet sat ind mod flammerne og der er tilkaldt assistance. Politiet opfordrer borgerne i området til at holde sig fra brandstedet for ikke at genere slukningsarbejdet. Desuden opfordrer politiet alle i området til at holde sig indendøre.