Kort efter klokken 10 onsdag formiddag blev politi og brandvæsen kaldt ud til en grusgrav ved Svebølle, hvor en benzinledning var blevet gravet over.
Ledningen er en del af olieberedskabsnettet, hvor der løber benzin fra raffinaderiet i Kalundborg til tanktermninalen i Hedehusene.
Godt en time senere var det lykkedes brandvæsnet at stoppe udslippet og nu skal miljømyndighederne så undersøge omfanget af forureningen.