Kort før midnat rykkede en af politiets hundepatruljer ud til en benzintank på Stationsvej i Svebølle ved Kalundborg, hvor et tyveri skulle være igang.
Ifølge anmelderen var to mænd i gang med at smadre automaten med økser.
De to stak af fra stedet inden politiets ankomst, men hundepatruljen fandt frem til en 18-årig mand fra Høng, som klokken 00.15 blev anholdt og sigtet for tyveriet.
Politiet fandt ikke frem til den anden gerningsmand i første omgang.