To 7-årige drenge blev onsdag eftermiddag udsat for blufærdihedskrænkelse ved Hother Skolen i Hårlev på Stevns.
Episoden fandt sted på et tidspunkt mellem kl. 14.00 og 15.00 da drengene havde skudt en bold ud på marken og så manden som blottede sig.
De to drenge løb væk, som de havde fået besked om at gøre, hvis de blev udsat for noget lignende.
Midt- og Vestsjællands Politi, der efterforsker sagen, oplyser, at man ikke har noget signalement af manden.