Kort før klokken 04.00 i morges blev politi og brandvæsen sendt til plastvirksomheden Expladan på Industrivej i Hårlev, hvor der var brand.
Brandvæsenet fik hjælp fra Beredskabsstyrelsen til at slukke branden, der udviklede sort røg på grund af den brændende plastik.
Der var ingen vind, og derfor steg røgen blot til vejrs, og der var ikke behov for at evakuere omkringboende.
Efter små tre kvarter havde brandvæsnet ilden under kontrol.
En politibetjent blev kørt en tur til skadestuen for kontrol for røgforgiftning.
Politiet skal nu forsøge at finde brandårsagen.