Fredag morgen bemærkede medarbejderne i Netto i Korsgade i Slagelse en kunde, der stoppede sodavand ned i en medbragt pose.
Kunden gik derefter gennem kassen uden at betale for varerne og en kvindelig ansat løb efter ham for at minde ham om betalingen. Der opstod en mindre meningsudveksling, og kunden kastede en dåse sodavand i hovedet på den ansatte og slog hende flere gang på skulderen. Det lykkedes ikke at tilbageholde kunden, som forlod stedet i ukendt retning.
På grund af volden efterforskes sagen som et røveri, og politiet har en formodning om, hvem gerningsmanden kan være.