Klokken tre natten til søndag blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand på Industrikrogen i Vemmelev.
Her var der brand i tre lastbiler.
Brandvæsnet havde fået slukket ilden ved politiets ankomst og de tre lastbiler var svært skadede som følge af flammerne.
Ejeren blev kontaktet telefonisk, og det viste sig, at han var til julefrokost i Jylland, men at han ville være på stedet i løbet af søndagen.
Politiet efterforsker nu, hvordan branden er opstået.