23. november 2024

En yngre mand menes at være gerningsmand til et røveriforsøg og et røveri i Skælskør mandag aften.

En 56-årig mand fra Skælskør var mandag klokken 19.31 udsat for et røveriforsøg. Det skete på Stationsvej i Skælskør, hvor den 56-årige blev passet op at en yngre mand, der pegede på ham med en pistol og forsøgte at true sig til den 56-åriges pung.

Den 56-årige havde ingen pung med, og røveren forsvandt herefter.

Klokken 20.02 blev en butik i Algade i Skælskør udsat for røveri.

En mand kom ind i forretningen og truede med en pistol, og herefter fik han udleveret dagens omsætning og løb derefter forbi ALDI og ud på Bakkenborgvej.

Røveren beskrives som : mand, ca. 170 cm., omkring 20 år. Han talte dansk med accent og var iført sort hætte over hovedet, sort tørklæde for munden, mørk trøje, mørke løsthængende bukser, hvide sko og mørke handsker.

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.