Lørdag eftermiddag ved 13-tiden måtte politiet rykke ud og assistere livredderne i Slagelse svømmehal – ikke med at redde svømmere i nød – men med at stoppe tre mødres ballade.
Ifølge Sydsjællands Politi var tre kvinder og deres børn årsag til en del uro i Svømmehallen. De nægtede nemlig, at rette sig efter personalets anvisninger, og og livredderne på stedet kunne ikke få dem til at forlade området.
Politiet blev derfor tilkaldt og betjentene bortviste kvinderne fra stedet. To af dem fik 6 måneders karantæne før de må vise sig i svømmehallen igen.