En 14-årig pige blev søndag klokken 14.55 udsat for blufærdighedskrænkelse.
Det skete, da en mand i sin bil kørte op på siden af pigen, der gik på fortovet ad Marievangsvej i Slagelse. Manden havde bukserne nede om anklerne og gned på sit lem. Pigen blev meget forskrækket og skyndte sig hjem.
Manden beskrives som ca. 30 år, dansk af udseende, kort mørkt hår og iført en blå t-shirt.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger om episoden eller manden i bilen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.