En 91-årig kvinde blev fredag eftermiddag udsat for et tricktyveri i sin lejlighed i Slagelse.
Tyveriet skete klokken 13.30 da det ringede på hendes dør. Den 91-årige kvinde ventede hjemmeplejen og lukkede derfor døren op. I døren stod en udenlandsk kvinde, der straks tog den 91-årige kvinde i håndleddene og førte hende ud i køkkenet.
Kvinden meddelte den 91-årige, at der skulle skiftes døre og vinduer i lejligheden – alt imens gik der to andre udenlandske kvinder rundt i stuen.
Det lykkedes de udenlandske kvinder at slippe afsted med et større beløb i kontanter.
Tricktyven, der tilbageholdte den 91-årige kvinde i køkkenet, beskrives som en kvinde med udenlandsk udseende og mørk i huden. Desuden havde kvinden mørkt glat skulderlangt hår, talte hun godt dansk og var iført sorte bukser.