En 74-årig kvindelig cyklist måtte en tur på sygehuset efter at være blevet påkørt af en varebil i Roskilde.
Uheldet skete fredag eftermiddag kort før klokken 17, da en varebil, ført af en 22-årig mand, ikke overholdt sin ubetingede vigepligt i et højresving på Møllehusvej og ramte den 74-årige kvindelige cyklist, som kom kørende ad cykelstien ved Roskilde Hallen.
Cyklisten fik en flængepå benet, og blev kørt til sygehuset til behandling.
Føreren af varebilen kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.