Lørdag aften ved 23-tiden måtte politiet rykke ud til det populære musiksted “Gimle” på Helligkorsvej i Roskilde, hvor flere personer var i slagsmål med hinanden.
Flere patruljer fra politiet fik skilt parterne ad og udstedte efterfølgende bøder til en 46-årig mand fra Roskilde og en 53-årig mand fra Kirke Såby for overtrædelse af restaurationsloven på grund af deres adfærd.
Ingen var kommet til skade som følge af uordenen på stedet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.