23. november 2024

En 24-årig kvinde blev lørdag morgen udsat for blufærdighedskrænkelse.

Kvinden kontaktede lørdag formiddag politiet og anmeldte, at hun kl. ca. 8.30 så en mand, som onanerede mens han kørte forbi hende i en bil på Haraldsborgvej. Ca. 5 minutter senere så hun manden igen, denne gang holdt han stille på Himmelev Sognevej, mens han forsat onanerede. Kvinden fortalte politiet, at hun havde råbt “Hvad fanden har du gang i!”, hvilket fik manden til at køre fra stedet.

Kvinden beskrev bilen som en ældre sølvfarvet minibil og manden som værende dansk af udseende, 28-32 år, 175-185 cm, almindelig af bygning, lyst kort hår. Han var iført træningstøj og muligvis en kasket.

Politiet opfordrer borgerne til at anmelde, hvis de skulle opleve eller har oplevet noget lignende. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.