23. november 2024

Søndag middag kørte politiet til en opgang i en beboelsesejendom i Nygade i Roskilde, hvor der muligvis var nogle beboere oppe at toppes.

Ved politiets ankomst var der faldet ro på, men der var masser af røg i opgangen, så meget, at røgalarmen var aktiveret. Med en pulverslukker fra patruljebilen slukkede politiet ild i et lagen, som var hængt på en dør i opgangen. Der skete minimal skade, men opgangen skulle luftes ud.

Politiet behandler nu sagen om ildebranden som forsætlig brandstiftelse og forsøger at finde ud, hvem der har sat ild til lagnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.