23. november 2024

Onsdag aften klokken 19.55 blev en 12-årig dreng fra Jyllinge kontaktet af en mand, der på flydende dansk spurgte ham, om han ville have pokemonkort.

Hændelsen fandt sted ved Planetvej på en sti ved Jyllingehallen, hvor manden havde stået midt på stien, da den 12-årige cyklede forbi. Drengen standsede ikke op men kørte blot videre. Manden forsvandt ned mod nogle tennisbaner. Han beskrives som mand, brunlig hud, talte flydende dansk iført sort jakke med hætte over hovedet.

Politiet kørte rundt i kvarteret uden at træffe manden.

Sagen minder om lignende sager i kvarteret, og politiet vil meget gerne høre fra personer, der har oplysninger om den mistænkelige mand. Han har på intet tidspunkt gjort noget strafbart, men politiet vil gerne tale med manden grundet hans mistænkelige adfærd. Oplysninger om manden til politiet på 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.