22. november 2024

Onsdag morgen kort før klokken 8 modtog politiet en anmeldelse fra en mor til en 8-årig pige, der sammen med sin veninde var blevet antastet af en mistænkelig mand.

Pigerne var tirsdag ved 11-tiden blevet antastet af en mand, som stod ved hegnet i skolegården til pigernes skole i Roskilde på Maglehøjen. Her havde han lokket dem med noget slik og yderligere taget let fat i skulderen på den 8-årige pige i et forsøg på at få begge piger til at følge med ham. Pigen var sluppet fri, og begge piger var bagefter løbet ind på skolen til de øvrige elever.

Den fremmede mand blev beskrevet som: mand, 50-60 år, kraftig af bygning, gråt hår, iført hvid hue med striber, mørk jakke og mørke bukser. Desuden havde han ifølge pigerne ”lugtet dårligt”.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har set manden ved skolen tirsdag formiddag, eller som har oplysninger om mandens identitet, så politiet kan få en snak med manden om hans ærinde på skolen. Politiet kan kontaktes på telefon 114..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.