Lørdag middag skete et færdselsuheld mellem en personbil og en knallert på Holbækvej i Roskilde.
Uheldet skete da en personbil, ført af en 43-årig kvinde fra Roskilde, i forbindelse med et højresving ned ad Møllehusvej overså en knallert, ført af en 38-årig kvinde fra Slagelse, der skulle lige ud i T-krydset.
Den 38-årige knallertkører blev kørt til sygehuset til behandling for skader på sit ben.
Den 43-årige bilist kan forvente at høre mere fra politiet, da hun ikke havde overholdt sin vigepligt.