En 24-årig kvinde anmeldte i nat, at en fremmed mand havde taget hende i skridtet under tøjet i forbindelse med rapperen Eminems koncert på Roskilde onsdag aften.
Politiet afhørte kvinden, der gav følgende beskrivelse af krænkeren: Mand, 20-25 år, mørklødet, muligvis arabisk afstamning. 175-185 cm høj og muskuløs, mørke øjne, ingen skæg og mørkt hår sat op i pjusket frisure, iført sort T-shirt med lange ærmer og mørke jeans.
Politiet forsøger nu at få den mistænkte identificeret.