23. november 2024

I forbindelse med efterforskning af en sag om berigelseskriminalitet aflagde politiet lørdag formiddag besøg på en privat adresse i Roskilde.

I haven så politiet nogle hampplanter, og da politiet fik kontakt med beboerne, kunne politifolkene ikke undgå at bemærke en kraftig lugt af hash fra boligen.

En 53-årig mand fra Roskilde blev derfor mistænkt for ulovlig hampdyrkning og mulig besiddelse af hash.

Da man efterfølgende ransagede boligen fandt politiet ca. 92 gram skunk, ca. 15 gram skunk-granulat, ca. 56 gram tørrede skunkplanter, 11 friske hampplanter, en tørremaskine til skunkplanterne samt en peberspray. Politiet sigtede derfor den 53-årige for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og overtrædelse af våbenlovgivningen.

De fundne, ulovlige effekter blev beslaglagt som bevis i sagen, hvor den 53-årige senere vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.