23. november 2024

En parkeringsvagt måtte springe til siden for ikke at blive påkørt af en bil – 24-årig sigtet i sagen.

I går ved 18.30-tiden var var en 21-årig mand fra Haslev på arbejde som parkeringsvagt i Rønnebærparken i Roskilde, da han blev forsøgt kørt ned af en bil.

Parkeringsvagten måtte springe til side for at undgå påkørsel. Manden i bilen steg ud af denne og sagde til parkeringsvagten, at han skulle skride fra stedet.

Politiet blev tilkaldt, og føreren af bilen, en 24-årig mand fra Roskilde, blev anholdt og sigtet for trusler m.v.

Den 24-årige blev løsladt senere på aftenen. Sagen afgøres senere i retten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.