23. november 2024

Politiet standsede natten til lørdag en bil på Køgevej i Ringsted.

Bag rattet sad en 34-årig mand fra Ringsted, som forklarede, at han havde taget kokain i løbet af aftenen. Da politifolkene kiggede nærmere efter i bilen, fandt de en lille pose med hvidt pulver, som føreren sagde var hans kokain. Den 34-årige blev sigtet og anholdt.

Med i bilen var en 19-årig mand fra Ringsted, der sagde, at han havde røget hash. Han blev derfor sigtet for lov om euforiserende stoffer og visiteret. Han blev ikke fundet i besiddelse af narko eller andet ulovligt, så politiet frafaldt sigtelsen imod ham.

Den 34-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Han vil høre nærmere fra politiet, når resultatet af blodprøven er kommet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.