Torsdag formiddag anholdt politiet en 25-årig mand på en adresse i Benløse.
Manden sigtes for trusler mod vidne, idet han ville have et vidne til at vidne falsk til hans fordel i retten.
Politiet var talstærkt til stede, da der var mistanke om, at den pgl. var bevæbnet med skydevåben, hvilket viste sig at være tilfældet. Anholdelsen skete dog uden dramatik, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 25-årige fremstilles i grundlovsforhør i dag fredag med krav om varetægtsfængsling.