23. november 2024

I dag blev der afsagt dom i en sag, hvor to mænd var tiltalt for at have voldtaget en 19-årig kvinde i april måned i år.

Dommen blev afsagt ved Retten i Roskilde.

De to mænd havde mødt den 19-årige under en bytur, hvorefter de sammen var taget hjem til den ene tiltalte i Roskilde, hvor voldtægten fandt sted i et kælderrum.

Den ene mand – en 26-årig dansk statsborger – blev idømt 2½ års ubetinget fængsel, medens den anden – en 35-årig statsløs palæstinenser – der havde været i Danmark siden han var barn, blev idømt 3½ års ubetinget fængsel samt udvist for bestandigt.

Retten lagde både ved strafudmålingen og udvisningen af den 35-årige mand vægt på, at han flere gange tidligere var dømt for personfarlig kriminalitet, herunder voldtægt.

Senrioranklager Randi Tvile fra Midt- og Vestsjællands Politi var efter dommen tilfreds:

– Jeg er naturligvis tilfreds med, at retten har vurderet beviserne i sagen på samme måde som anklagemyndigheden, samt at retten ved strafudmålingen har lagt sig tæt op af anklagemyndighedens påstande.

Begge mænd blev fængslet efter dom, og begge ankede dommen på stedet til landsretten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.