23. november 2024

Fredag aften måtte en 24-årig mand fra Ishøj se politiet beslaglægge hans bil efter han var blevet standset i en personbil på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød Strand.

Det viste sig nemlig, at den 24-årige slet ikke måtte side bag rattet på bilen, for politiet havde tidligere inddraget hans førerret. Da han tillige flere gange tidligere var blevet afsløret i at køre bil trods manglende førerret, beslaglagde politiet hans personbil med henblik på senere konfiskation.

Den 24-årige vil høre nærmere fra politiet, når sagen og spørgsmålet om konfiskation af bilen skal afgøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.