22. november 2024
photo of woman lying in hospital bed

Modelfoto: Andrea Piacquadio / <a href="https://www.pexels.com/photo/photo-of-woman-lying-in-hospital-bed-3769151/" rel="nofollow">Pexels.com</a>

Region Sjælland udvider nu undersøgelse af benamputerede patienter, så alle patientforløb 10 år tilbage gennemgås.

Det oplyser regionen mandag i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen vil både omfatte patienter, som er set af en karkirurg forud for amputation, og patienter, som ikke er set af en karkirurg forud for amputation.

I alt er der tale om en undersøgelse af cirka 2.000 patientforløb. Amputationer på grund af kræft eller traume (ulykke) indgår ikke.

-Nu tager vi et ekstra skridt og sørger for, at alle relevante patientforløb de seneste 10 år i denne særlige sag undersøges, så vi kan vejlede patienter og pårørende, der kan have ret til erstatning, til at få afprøvet deres sag, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.

En undersøgelse af alle patientforløb 10 år tilbage svarer til Region Midtjyllands undersøgelse.

I første omgang blev patientforløb fra 2019-2022, hvor patienten ikke er set eller vurderet af en karkirurg et år forud for amputationen undersøgt. Efterfølgende er man så blevet enige om, at udvidde undersøgelsen.

På baggrund af den debat, der har været om rgionernes undersøgelser er man i regionens forretningsudvalg blevet enige om, at der skal tages ekstra tiltag for at sikre uvildighed om undersøgelserne. Regionens administration vil i den forbindelse gå i dialog med de øvrige regioner og relevante styrelser for at finde en model for journalgennemgangen, der sikrer uvildigheden i den udvidede journalgennemgang.

Dette indebærer også, at der skal indgås en aftale med en statslig myndighed eller en/flere regioner om gennemgang af patientforløbene fra Region Sjælland.

-Hverken vi eller andre ønsker, at der sås tvivl ved vurderingerne og uvildigheden. Patienter, som har fået foretaget benamputation, skal ikke være i tvivl om uvildigheden i vores undersøgelse, og derfor ønsker vi i denne særlige sag at få andre til at gennemgå patientforløbene fra Region Sjælland, siger Heino Knudsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.