Brandvæsnet blev tirsdag formiddag kaldt ud til en brand på et toilet på et hotel på et hotel i Algade i Nykøbing Sj.
Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, hvor en sæbedispenser var brændt af og et vindue var sprunget.
Politiet undersøgte brandårsagen og fik klarlagt, at et tændt stearinlys kunne have sat ild i sæbedispenseren med en mindre brand og især røgudvikling til følge.
Der blev foretaget en udluftning af stedet, og ingen var kommet til skade ved branden.
Politiet undersøger nu, om nogen kan drages til ansvar for brandens opståen.