24. november 2024

Kort efter klokken 10 søndag formiddag blev politi, ambulance og brandvæsen sendt ud til en ildebrand i en lejlighed på Dr. Schadsvej i Nykøbing Sj.

Ved politiets ankomst til stedet var branden slukket, uden at der sket de store skader på boligen, hvor en 46-årig kvinde boede.

Ingen andre personer eller boliger i området havde været i fare ved branden.

Den 46-årige kvinde var også selv sluppet uskadt fra branden, der var opstået i hendes seng.

Ved undersøgelsen af brandstedet kunne mistanken om, at det var kvinden selv, der havde antændt en mindre brand i sengen, bestyrkes på grund af hendes uligevægtige sindstilstand.

Politiet sigtede hende derfor over overtrædelse af straffelovens bestemmelser om forsætlig brandstiftelse i egen bolig.

På grund af hendes sindstilstand blev hun efterfølgende indlagt på et hospital til fornøden behandling. Hun er fortsat sigtet i sagen, som senere vil blive behandlet i retten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.