Fredag eftermiddag ved 14-tiden blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i et sommerhus på Granlodden i Nyrup ved Nykøbing Sjælland.
Sommerhusets østlige del udbrændte, ligesom et plankeværk blev flammernes bytte.
Der skete ingen personskade, idet ingen personer opholdte sig i huset.
Der var intet mistænkeligt ved branden, men politiet har optaget rapport og vil nu undersøge, om nogen kan drages til ansvar for at have været uforsigtige med ild på stedet.