22. november 2024

Søndag kort før klokken 13 henvendte en far til en 11-årig dreng fra Frederiksberg sig til politiet, at fortalte at sønnen havde været udsat for en speciel hændelse omkring kl. 12.10.

Sønnen havde cyklet rundt i området omkring Lyngvej i Vig St. for at lede efter Pokémon-figurer, da han blev kontaktet af en fremmed mand. Han spurgte, om sønnen ledte efter Pokemons og opfordrede ham til at følge ham til et godt sted, hvor der var en masse Pokemons. Drengen afslog dog og cyklede videre, men manden fulgte efter, indtil drengen kom til en grillbar, hvor der befandt sig en del andre mennesker. Den 11-årige beskrev manden som 60-70 år, almindelig af bygning, gråt hår og dansktalende, kørende på en cykel. Drengen led ikke nogen former for fysisk overlast i forbindelse med mandens henvendelse til ham.

Politiet vil gerne i kontakt med manden for at få afklaret, hvad hensigten med hans henvendelse til den 11-årige har været. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.