Fårevejle: En blev dræbt og ti andre kvæstet i en voldsom trafikulykke på Kalundborgvej mellem Snertinge og Fårevejle Stationsby i Odsherred.
Ulykken skete kort efter klokken 15, da en personbil med fem personer af ukendte årsager kom over i modsatte kørebane og ramte en handicapbus næsten frontalt.
Handicapbussen forsøgte inden sammenstødet at undvige, men uden held. I stedet væltede bussen.
En bil, som kørte bag handicapbussen kørte op bag i den ved uheldet.
En tredje personbil, nåede at undvige, men rullede rundt og endte i grøften.
En passager i den første bil blev dræbt og ti andre personer blev kvæstet ved ulykken. En person er blevet fløjet til Rigshospitalets Traumecenter med ambulancehelikopter. De øvre kvæstede er kørt til Rigshopsitalet, Holbæk Sygehus og Slagelse Sygehus.