Næstved: Politi og brandvæsen blev i nat sendt til en voldsom brand i Næstved Kræmmercenter på Ydernæs i Næstved.
Branden blev opdaget kort før klokken 3 i nat.
Bygningerne, der rummer flere kræmmerboder med brugte møbler og gamle ting, udbrændte, og røgen fra den kraftige brand drev ind over Næstved. Røgen var dog ikke giftig.
Brandfolk har arbejdet på stedet hele natten og politiet skal nu undersøge stedet, for at fastsætte brandårsagen.