Brandfolk har natten til tirsdag kæmpet mod flammerne i en voldsom brand i en ejendom på hjørnet af Askovvej og Gl. Skolevej i Askov Huse nordøst for Tappernøje.
Brandfolk har natten til tirsdag kæmpet mod flammerne i en voldsom brand i en ejendom på hjørnet af Askovvej og Gl. Skolevej i Askov Huse nordøst for Tappernøje. En person er omkommet i branden.
Flammerne havde ved brandvæsnets ankomst allerede godt fat i ejendommen.
En 61-årig mandlig beboer er omkommet i branden. Hans 65-årige hustru er blevet bragt til behandling for brandskader på Rigshospitalet.
Der blev indkaldt assistance fra andre brandstationer.
Ejendommen er totalt udbrændt.