Næstved: En 55-årig mand blev kort efter midnat anholdt efter en anmeldelse om vindueskiggeri.
Politiet rykkede ud efter en anmeldelse om, at beboere på Snerlevej i Næstved tilbageholdt en mand, der havde luret ind ad vinduerne. Betjentene var hurtigt på stedet og anholdt en 55-årig mand fra Næstved.
Den 55-årige blev sigtet for blufærdighedskrænkelse – han havde åbnet en dør til en lejlighed og derefter stået i baghaven og kigget ind ad vinduerne.
Den 55-årige blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved, og han blev løsladt efter afhøring klokken 4.