Hundelufte-tur ved grusgraven ved Munke Bjergby gik helt galt søndag eftermiddag.
For hundene løb ud på isen på den vandfyldte grusgrav og endte med at gå igennem. To personer, der ville reddede hundene op, gik selv gennem isen.
Der blev hurtigt ringet 1-1-2 og både politi, redningsberedskab og ambulance kørte til stedet, hvor de to personer dog var kommet op. De blev tilset af ambulancepersonalet, hvorefter de blev kørt til kontrol på sygehuset.