Politi og brandvæsen rykkede kort før middag fredag ud til en brand i en hæk på Klostervej i Roskilde.
Branden i hækken var opstået i forbindelse med brug af en ukrudtsbrænder. Under arbejdet med at fjerne ukrudt fik ilden fat i nogle blade og bredte sig derefter til hækken.
Det lykkedes personer på stedet at få slukket branden ved hjælp af en haveslange inden brandvæsnet kom frem.
Politiet har sigtet en 69-årig mand på stedet blev sigtet efter beredskabslovgivningen.