Køge: Torsdag middag fik politiet fra en villaejer, som havde overrasket to indbrudstyve i sin villa på Vasebækvej i Køge.
Villaejeren var kommet hjem og havde overrasket tyvene.
De to mænd kørte fra stedet i en mindre, sort personbil med røde stafferinger, der omkransede et kraftigt kølergitter, brede alufælge og sænket undervogn, ad Vasebækvej i retning mod Ringstedvej.
Tyvene var kommet ind i villaen ved at bryde et vindue op. De nåede ikke at stjæle noget.
Gerningsmændene beskrives som:
A: mand, 35-40 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning, kort lysblond hår, iført mørkt tøj, muligt grøn sweater, runde briller med sort stel og tykke glas.
B: mand, ukendt alder, 185-190 cm høj, kraftig/fedladen, iført brun sweater.
Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der kan give oplysninger til identifikation af de to mænd eller bilen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.