Høng: Kort efter klokken 22 kørte politiet til Netto i Høng Centret, hvor et par tilfældigt havde opdaget en knust rude.
Ud fra stedet kom 3-4 personer løbende ud, og det lykkedes parret at få fat i den ene gerningsmand, der dog fik vristet sig løs og forsvandt fra stedet før politiet kom frem til Høng Centret.
Gerningsmanden beskrives som:
A: Mand, 16-25 år, ca. 180 cm høj. Tæt bygget. Iført rød hættetrøje, blå cowboybukser og Sort strikhue hvor brunt, tjavset hår stak frem.
Politiet efterforsker nu sagen. Det vides ikke, hvad der evt. er stjålet fra Netto.