23. november 2024

Herlev: 25-årig mand fra Herlev blev offer for skudepisode ved midnat natten til mandag i Melissehaven i Herlev. Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner.

Klokken 01.08 i nat modtog politiet en anmeldelse om, at en gruppe ved midnatstid angiveligt havde affyret seks til syv skud mod en 25-årig mand, som blev ramt i brystet. Skuddene blev affyret med en 9 millimeter pistol.

Den 25-årige blev indlagt på Rigshospitalet, hvor han er blevet opereret. Hans tilstand er stabil.

Et antal personer blev set køre fra stedet på to knallerter. En person blev ligeledes set løbe mod de høje numre på Melissehaven. Han beskrives som:

Mand. Maskeret. 18-25 år. 170 cm høj og almindelig af bygning. Iført sort ”Bullrot” hættetrøje med lynlås og gult tryk på, sorte vanter, lyseblå jeans og hvide sko.

Politiet hører meget gerne fra borgere i området Dildhaven/Melissehaven, som har oplysninger i forbindelse med skudepisoden.

Oplysninger kan gives til Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.