Hele landet: En fjerdedel af danskerne tror, at de vil vælge at få en mongolbarn. Men når diagnosen bliver stillet, vælger vi alligevel at sige nej tak.
Ifølge en måling som Sentio Research har lavet for Nyhedsbureauet Newspaq, svarer en fjerdel af danskerne, at de vil beholde et mongol-barn. Men tal fra Cytogenetisk Centralregister (DCC) viser noget helt andet. Når virkeligheden indtræffer og diagnosen bliver stillet, så siger 99 procent alligevel nej tak til en barn med Downs synddrom og vælger derfor at abortere det. Det skriver Nyhedsbureauet Newspaq.
Når forældrene vender rundt på en tallerken og alligevel ikke ønsker et mongolbarn, så kan det skyldes lægernes indblanding, mener Det Etiske Råd.
– Man kan være bange for, at de gravide bliver påvirket i en negativ retning. Sundhedsvæsenet synes, det er rimeligt, at man får en abort, hvis man venter et barn med Downs. Og det kan svært at stå imod som forældre, siger Lotte Hvas, næstformand i Det Etiske Råd, til Newspaq.
Formanden i Landsforeningen Downs Syndrom har fået flere henvendelser fra folk, der føler, at de bliver mødt af sundhedsvæsnet med en voldsom retorik.
Presset kan tvinge forældrene til at vælge at få fjernet barnet.
– Vi har eksempler på, at lægerne siger til de gravide, at ‚der er tale om, at du skal have et barn med en genfejl‛. Når man står der som glad ny-gravid, så er det en voldsom retorik at blive præsenteret for. Det kan presse folk til at få foretaget en abort, siger Brita Manick Lauersen, formand i Landsforeningen Downs Syndrom.
På Herlev Sygehus kæmper man med den problematik. Overlæge på føtalmedicinsk afdeling på Herlev Hospital, Lene Sperling, siger til Newspaq:
– Vi forsøger at informere dem objektivt om de muligheder, de kan få stillet til rådighed, hvis de vælger at få et mongolbarn. Men vi informerer dem også om, at man har ret til at søge om abort.
Næsten halvdelen af alle børn med Downs syndrom bliver født med en hjertefejl og det kan være svært for forældrene at affinde sig med. Derfor er de kommende forældre oftest fast besluttet på at abortere, fortæller overlægen.
– Selv mongolerne uden hjertefejl kræver jo mange ressourcer fra forældrenes side. Så familierne tager situationen op til overvejelse, og kommer oftest til den konklusion, at de ikke vil byde sig selv og deres familie at få et barn med Downs, siger Lene Sperling.
Målingen viser også, at dem med den højeste lønindkomst vil vælge at abortere, mens det overvejende er kvinderne, der vil beholde barnet, selvom det skule vise sig at være et mongolbarn.
Antallet af nyfødte mongolbørn er blevet mindre og mindre, siden gravide i 2005 er blevet tilbudt de såkaldte nakkefoldsscanninger, der kan afslører om fostret har sygdommen.
Før 2005 blev omkring 60 børn om året født med Downs. Herefter er det kun omkring 25 børn, der årligt kommer til verdenen med genfejlen.
